Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

402 TredLe Forelccsnlng. som staae deres frie Bevægelse imod (§. i6.), saa seer man strax, at Side - Trykningen maatte vcrre fuldkommen den samme (Fig. i.) paa et Vertikal-Plan AB, som Tryk- ningen ned og op efter paa horizontale af samme Storrelse, om den flydende Materie selv ingen Tyngde havde, men fik alene samtlig sine Krcefter til at trykke af en Kraft FG, som et Sted paa Karret, i G for Exempel , pressede paa, imidlertid at det Flydende selv et kunde undvige. §- 38- Se wtttwe Saasnart derimod, at Vandet, eller i Almindelighed Trykning, som det Flydende, er tungt, er Beffaffenheden en anden. Vi V^nKts Tyng-ville i denne Henseende forst betragte et Vertikal-Plan, !ige- hver^^Punkt" fottt f°v' °9 allerforst Ulldersoge, efter hvad Lov at det Fly- proportionert vende virker paa et saadant Plans adffillige PUnkter. ftaVand Lht'im Man seer da sirax, ar dersom ben flydende Materie «punft.1 ^^.saaledes, som Vandet og de andre os öekiendte, ere i alle deres Dele af samme Tyngde, og tillige hvile, voxer altid Trykningen i Forhold af Hoiden, om den alene foraarsa- ges af det Flydendes egen Tyngde. Saaledes, om i et Kar ACDB de to Punkter H og B ligge Under Vandet i de Dybder AH og AB, da trykkes de og altid med Kræf- ter , som ere disse Linier proportiajierte. Saa at, om B ligger dobbelt saa dybt under Vandet som H, trykkes det Punkt B og dobbelt saa stark, som det Pnnkt H, fordi fulostcendige Virkninger ere altid deres Aarsager proportio- nerte. §. 39«