Om Le flydende Tings Trykning paa Siden. 413
ligheden af denne Regel, siden naar en Kraft virker i alle Punkter
engdan, Stsrrelsen af Pressionen nødvendig niaa blive fha stor som
Mængden, eller den hele Sum af de Punkter, som trykkes, del er;
saa stor som den hele Flade, der trykkes, wuluplicert med Kraften,
der trykker.
§- S3-
Felgelig beroer den hele Sag nu paa intet videre, end ot
finbc cn Middel Heide af Vandet, hvilken passer sig i alle muelige
Tilfælde, men man kan bevise af Tyngdens Centers Natur, at den-
uc Middel-Heide altid er Tyngdens Centers Distance fra Vand-Li-
nien t den Flade, som trykkes af Vandet, eller hvad anden flyden-
de Materie, fom det er (* *).
Ggg 3 §. 54»
(*) Man kunde her fare fort, som i Anmerkningen til §. 41, for Exempel;
saa tidt sorn ft Parallelogram er ffraacliggende og trykkes af Vand,
hvis Vand-Linie er Linien af Planet, kan dog Vanders Trykning paa
forrige Maade bestemmes. Er nemlig (Taf. 1. Fig. 24.) Vinklen ABC
bckiendr, hvorunder et retvinklet Parallelogram , som trykkes af Van»
der, ADEB er bsier ned imod Horizonten, tilligemed Siden AB; da er
ligeledes Vandets Høide AC bekiendt —AB. Sin o. Sættes Sin.o ~ »,
AB~A, ba bliver ACzz nb. Kalde» videre AF FG dx, EB, a,
da bliver den Høide AZ?, som svarer til AF, ~ »x, og Suttimen af
samtlig Pressionerne paa det skraaeliggcnde retvinklede Parallelogram
»fnxdx, men i det Tilfælde, da Planet var vertikal, blev denne Tryk-
ning fftxdx, sygelig forholde sig disse to Trykninger tik hverandre — n
• 1 - eller som Sinus af Inklinations Vinklen ril den hele Sinus.
seer deraf, hvorledes ligebanne Oplosninger kunne gisres i
«ndre Tilfælde, nisn vi ville derved ikke opholde os, da den i Forelæs-
nmgern«