Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Vandets Ligevegt i Nor og Kar. 435 i denne sidste Hypothese flov alle Vand Rorene A, B, C, sammen, og holdt derfor ligesaameget Ligevegt siden, fom for. Og da der intet gior til Sagen, hvad heller Rorene ere stieve eller rette (§. 70), faa folger, at ihvorledes end man betragter Vand-Lagene, som ffraaeliggende nemlig, eller som vertikale; staae de dog endnu altid under sig i Ligevegt. Folgelig staaer Vandet, naar det er overladt til siA- selv, uden at bevcrges af en fremmed Aarsag, i Henseende til alle dets Dele og efter alle Direktioner i en fuldkommen Ligevegt. §. 76. I ovrigt seer man nu let, hvad Kraft der behoveS (Taf. III. Fig. 11.) ril at holde Ligevegt udi de med at Tyngde af Vand i AC, naar nemlig Vandet staaer i Roret AC til siorre Hvide, end i Roret De, hvor Kraften P holder imod over de. Thi er Bde den horizontale Linie, som stryger det overste af Vandet Udi Roret de, da staaer eD udi Lige- vegt med BC, og Trykningen af Vandet udi AB imod Kraften de, er faa stor som den Vegt af Vand , der kan rummes udi der Prisma , hvis Indhold er de. AB. §. 7°* Fv'gelig maa og den Tyngde P> som over de (fal holde imod, vare af samme Vegt. Femte