Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

OmMateriernesUnderftgning vedVlndvegten. te Tyngde^c^ fom videre bestemmes, i Folge Spors- Maalets Natur, ved at fatte Tx = vV, fa a man faaer ,v ' Tx I) x = 2) V = T; Den Forste af disse Formuler tiener til at finde Stor- reisen af er Legeme, hvilket beter ligesaameget, som en i 5un ölk-Fod given Mængde af Vand. Den anden til ot ftnfcc i Kubik-Maal, hvad Mcengde as Vand, der holder samme Vegt med et Legeme af given Stonelse. . . , §. 126. Man kan af det hidtil forklarte endnu giere adskillig an- NaarenM«- den Nytte. SaaledeS kan man altid let finde, naar to Malerier, der ding nf tvende tte tungere end Vandel, Gnld for Er. °g Selo, er- blrvnc sam-"n-g-i wenblandlc, hvor m-g« d-r da af hver er i d-n h-l- sammenbland-^' (‘'*|el“cf te Størrelse eller Masse. Men heri antages tillige, at de blandede dem. Materier sammenblandte rumme hver for sig ligesaa meget, som før bleve blandede sammen. Dertil behoves at vide, hvad Tyngden er af den hele simi- wenblandte Masse, som vi ville falte = M. Saa og hvad den hele sammenblandte Masse taber af sin Vegt i Vandet. Hvilket sidste vi ville sætte == D. De to sammenblandte Materier ville vi simpel hen kalde A og B. Den Deel af A, som virkelig er 1 hele sammenblandte Masse, x; saa bliver den Deel af B, 6cr i samme, M — x. Videre antage vi, som bekiendt, at dersom A havde den Tyngde M, tabte den i Vandet den Deel af sin Tyngde havde B lamme Tyngde M> tabte den i Vandet den Deel af sin Tyngde d\ Nnn Z Dette