Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

464 Syvende Forslcrsnmg. Reent Guld kaldes 24 Karathig. Er en Deel Til- sats, af Solv for Ex. kaldes det 23 Karathig, 0. s. v. Er i Guldet to Dele Tilsats, kaldes det 2 2 Karal hig, 0. s. v. Sadvanlig bestaaer det faa kaldte DukadGnid af meer end 23 Karath. Kron-Guld er ikke uden til 18 Karalh reent Gttld, de 6 andre Dele af Solv eller Kobber. Det 12 Karat hige kaldes Billon. Det flerkesteGuld er til 9 a 10 Karalh. Hvad der er mindre Karukhtg, Navn af Solv med Guld Tilsats, og ikke af Guld. §. 129- Hvorledes man Da derfor et hvert Slags adffillig Lödig Solv eller om deslige Me-adstitlig Karathig Guld maa tabe hvert for sig en vis Deel de^sym^de foregi- af ftn Tyngde i Vandet, som intet andet anderledes Ledigt ves at vare, eller Karalhigt taber, og alt hvad der synkes i Vandet/ mi- ster altio af sin Vegt i. Forhold af ftn Storrelse; saa sees let, hvorledes ved Hielp af en for alle Gange gjorte For- ssg lette praktiffe Tabeller kunde forfardiges, ved hvis Hielp man altid kan vide, om det Solv eller Guld , man haver under Hander, naar det forst veies i Luften og siden i Van- det / er af den Godhed og Fimhed, som det gives ud for at vare. Er det ikke, kan man altid finde, ved Hielp af§. 126, hvad Deel af begge de sammenblandte Materier der er i den hele givne Massa, faa Storrelsen af enhver af dem kan vides for sig.