Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

472 Aaltende Forelcesnkng. som det, en fast Ting taber af sin Tyngde i Vandet, til det, den veier i Luften. 142. Tilfælde. Den anden Tilftrlde er lidt vanskeligere. Saa tidt naar en fast nemlig, som de Ting, der ffttlle veies af, ere lettere end end Vander, den flydende Materle. j denne Tilfalde legger man paa den Vegt-Skaal, hvorved de henge, saa megen Tyngde, fom behoves, for at det givne Legeme kan synke under Van- det, og Vegten da staae inde. Paa den anden Vegtffaal derimod ligger alene den Vegt, som behoves for at det giv- iie Legeme kan holde Ligeoegt med den Udi Luften. Saa- ledes veed man af denne sidste Legemers egen Tyngde; den ilydende Materie derimod, som holder samme geonretriffe Rirm med Legemer, dens Tyngde, er saa stor som Vegterne i begge Vegt-Skaalerne. Thl Legemet selv synker saa dybt, som det kan, med sin egen Tyngde; den ovrige Tyngde, som maa legges til, derimod er saa stor som Krysterne, hvormed den flydende Materie duver Legemet op efter, naar det synkes ganske under; folgelig er Vegten af begge saa stor, som den hele flydende Materies Tyngde, der indfluttes i samme Ram, som Legemet. Saa man deraf seer, Ac ven flydende Materies speciftke Tyngde er i dette Tilfalde til Legemets specifike Tyngde, fom Summen af Tyngderne paa begge Vegt-Skaalene til Legemets Vegt udi Luften. I4Z.