Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Sm de spccistke Li-ngder. 477 §- 149- Dersom man veed änintw specifike ^yiißtie, ({svilfcn allid fon findes, vcd nt veie ct brkicndt Legcmc, for Ex, et Kubik, dcr de flydmd- ' Tings specifike <t tungere end Vandet, af i Vandet) jaa kan man endnu paa en Tyngde paa. Mageligere Maade giere disse Forsøg. Man henger nemlig Glas - Kuglen i Vand, og legger paa fon anden Vegt - Skaal saa megen Tyngde, som behoves, for at alt kan staae i Ligevegt. Derpaa tages Vandet bort, og et Kar, som *r bleven fyldt Nked den anden Slags siydende Materie, hvilken man vil underssge, sættes i Skeden, saa Glas-Kuglen, efter at den er blevet vel afterret, er i den fuldkommen sunket under. Derpaa legges Vegt enten paa den ene, eller paa den anden Skaal, saa lange til Ligevegten imellem begge Vegt - Skaaler paa nye er bragt lilveie. Dersom de tillagke Tyngder ere blevne lagte paa den Vegt- ^kaal, Glas Kuglen henger ved, haver den tabt meer af sin Tyng- de, end i Vandet, følgelig maa de legges til del Tal, som tilkien« begiver Vandets Tyngde, for at faae den flydende Materies fpe- Tyngde, fom underssgeö. Saafremt derimod, at de legges paa den anden Vegt-Skaal, tr Kuglen bleven tungere, den haver derfor tabt mindre af sin tyngde, felgelig maa i denne Tilfælde de tillag« Lod trekkes fta banders Tyngde. §. 150. Man pleter sædvanlig i deslige Forssg ar antage Vanders tyngde = 1000» Er da der bekiendt, hvad Kuglen taber af ^irkeltg Vegt j Vandet, fom vi ville kalde s, det, den taber i en Ppp 3 anden