Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om Barometret. 505 -- i« ' .»t®, TU» Ul wwm—Wim ■ ■ busten er over samme Grund Flade, fra den Vand-Linie afsm meget r»f- A#. _ . ,, • rens virkelige at regne, som stryger Qvegsolvet i Karret, mdttl det over. Tyngde hcleÄt. ste af vores Dunst - Kreds , eller A,hmosph«re. Men der- maa vel agtes, at siden andre Aarsager kunne formere ^en ued erste Lufts elastiske Kraft, og Luften trykker altiv med set underste Lav denne sidstes Krast paa de Under den liggende Ting; faa siger 'Vfiftbct < Ean rettere, at Qvegsolvers Hvide i Barometret er altid ^ge saa stor, fom den underste Lufts elastiske Krcrfrer i at tvpffe. Hvorved ydermere kan agtes, at vi da ansee som in- tet Qvegsolvets stsrre etter mindre Udbredelse ved Varmen. §. 22. DvegsolvetS Howe i Barometret findes og derfor al- tid foranderlig, der staaer snart hoierc, snart lavere, ester- svra enten busten selv er tungere til, eller den nederste Lttstö klastiste Krcrster ere storre til. Man regner scrdvanlrg, at Barometrets mindste Hoide er 27 Nhinste Tommer, og ben storste 30, forstaae; naar Foden deles i 12 Tommer, ^blgelig fon, naar Luften er let, Vanders Holde sirttes Qvegsolvet 1 Barometret sti ger og falder- )0 Fod, naar den er tung, 32 Rhinffe Fod. Da denne Forffiel i Hoidcn kommer enten af Luftens -^l)ngde eller Trykning, paa hvad Maade denne sidste end- og foraarsagcs; saa sees deraf, at Luftens mindste Trykning er til den storste omtrent fom 9:10, saa den tungeste Lnsts frysning er om simre at regne, end dcn lettestes.