Anden Forelæsning.
Deraf
hoi, og af samme Grund - Flade som Klokken. Eller, hvilket er
det samme, ligesaa meget, som Vegten belober af en Cylinder, Qveg-
selv, hvis Holde er Barometrets Hvide paa den Tid, Forsøger gw-
res , og hvis Grnnd - Flade cr Klokkens største Cirkel. Da delte
belober sig, saasnart Klokkeli haver en nok saa maadelig Stsrrelse
til en anseelig Tyngde; til en Tyngde, (cin overgaser der stærkeste
Menne',Ikes Kr efter, saa cr det et at undre, nt Klokken c i Kan lef-
tes fra Tallerkenen, eller at den yvere Lufts Trykning cr kall over-
vindes.
Er, for Exempel, Diametern af Klokken en halv Fod, da
bliver dens Grund »Flade, multiplicer! med en Heide af 3 2 Fod
~ Knblk Fod. Og naar en Kublk-Fod Vand regnes kil 70
Pund, belober Luftens hele Tyngde, som trykker paa Klokken, sig
omtrent til 440 Pund. Hvilket er meget møer, end hvad et
Menneffe cr i Stand til at lofte, uagtet at Halv - Diametern af
Klokken cr her meget liden, ikke sierre nemlig end cl Quarter.
Vrier man Hanen saaledes om, at Hirllct c vender imod
Glasset IL, da ligger Aabuingen a igicn paa begge Sider an imod
det faste Metal, saa Luften kan fra d as igiennem c styde ind un-
der Klokken H. Pan denne Maade kan man da altid igien lade
Luften ind. Er dct blevet giert, da, saasuarr Luften mider Klok-
ken er lleven af samme Tykkelse, f-lgel-q og af samme Kræfter,
som den ydere Luft, er der ingen Vanskelighed i at tage Klokken
fra Tallerkenen, fordi Luften under Klokken trykker da ligesaa stark
opt ester, som den ydere Luft ned efter.