Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

^lZmLustensForandrrnger ved Varme og Kuld. 531 Kulden trekker delt sig derimod sammen, og bliver un- der samme Tykkelse af soagere Kræfter. Luften haver dette tlldeels tilfelles ei alene med alle de andre flydende Materier, wen endog med de faste, som ved Varmen brede sig ud, trekke sig igien sammen ved Knlden. Varmens og Kuldens Virkninger paa Luften erfaret ntan/ som for sagt, overmaade let; naar iBlarer Luft indflut- l maadelig Mangde, og man siden holder dem over en da de strax pustes op af den i dem indfluttede ^ratt / jo længere jo meer, faa lange nemlig, Lufte« vil tage imod Varmen. Blcrren kan selv tilsidst springe, fliont Blærerne eve i sig overmaade storke. Saasnart Blcrren Åen tages fra Ilden, da alt som den kiolnes nicer og meer, taber Luften sine Krafter iglen, og Blcrren falder sammen. Man seer deraf, at i alle de Tilfalde, hvor Virknin- gerne beroe paa Luftens Trykning, kommer det tillige an paa at bestemme dens Grad af Varme og Kulde, thi den vanüere gwr, alt for Resten lige, ulige stärkere Virkning, end den koldere. Og da Luften tager Varmen meget hastig M sig, faa ere og de Forandringer, som af den kommer, meget plutflige, hvormed under Forsogeoe altid maa holdes agtsom Ole. §- 5l- Man kan ved andre lette Forlog ligeledes let ovcrbe- Hvorfor Van- r. '. det stlger i visse W sig om de Krcester, som Lttsten ved Varme« vinder. Rsr. tv (5cif. i. Fjg. 12.) et smalt Glas'Ror, med en Yyy 2 Knzle