Om Dokker-Klokken.
549
og fast farUge, som Vand-Harnifferne, ville vi forbigaae,
for kortelig at forklare Dykker-Klokken, som ven beste.
Delte Instrument (Fig. 2.) beftaaer af en koniff Træe- eller
Kobber-Klokke A, forsynet med en Bank udi B, paa hvilken en
eller flere Dykkende kunde staae eller sidde. Man belæsser denne
Klokke med Tyllgder, enten i Form af en Ring, som ligges over
den, eller paa andre Maadcr, saa den kan af sig selv synke under
Vandet, dog saa at den kan hidses op og ned / ved Hielp af en
Strikke ndi C. Forsyner man den oven i D med et Convex-GlaS,
da kan man, naar Vandet er stille, meget godt see i Klokken, men
ikke, naar Vandet er i Bevægelse. Nedlades dette Instrument
paa Vunden af Vandet over den forsunkne Ting, da kan denne med
Vaand og Kroge fattes, for derpaa at blive hidset op.
Luften inden i Klokken forbyder Vandet at stige hsiere op i
den, end til en vis Horde, hvilken endog bliver maadelig, da Klok-
ken cr koniff, efter §. 65. Ikke destomindre stiger Vandet dog i
en saadan simpel og uhiulpet Klokke heit nok, for at være Dykke-
ren til Hinder, i sær om Dybden under Vandet er betydelig. Jo
dybere Klokken synkes under Vandet, desto meer sammentrykkes den
i (amme indfluttede Luft. Erfaring l-erer, at naar endog denne
Sammentrykkelse er 3 til 4 Gange stsrre, end den frie og sædvan-
lige Lufts, ffader samme^dog ikke det merrneffelige Legeme, alene
at Klokken synkes meget langsom. Thi falder den pludselig, fele
de Dykkende anseelige Smerter, og kunne endog staae Fare for Livet.
Den Ulejlighed, at Vandet stiger, er i den simple Klokke
ikke den storste. I en indflutter Luft of maadelig Mængde, naar
ben ikke kan cirkulære og idelig forfriskes, kunde Dyr og Mennesker
Aa aa Z ikke