Om Dykker Klokken.
551
clafltfFe Luft ud af den friske og stærkere, hvilken tillige forhindrer
ved sin Modstand, at Vandet ikke kan trenge ind igjennem Hanen
l Klokken. SaaledeS lever Dykkeren, uden at være hindret af Van-
det , t en bestandig friff Luft, i sær om man paa Hr. Trievalds
Maade lader en i begge Ender aaben Slange lebe fra det nederste
as Klokken op til Dykkeren, som ved et Mund - Stykke, sat paa
Enden af Slangen, kan trekke den nederste friffeste Luft til sig, naar
han behager og finder det fornødent. Dykkeren kan ydermere staae
ler paa Banden af Havet , naar Klokken synkes ganffe ned. Er
Vandet urocligt, saa der er merkt i Klokken, kan han uden Hin-
der tende Lys. Men man maa agte, al et Lys til 6 paa Pundet
fortærer i famine Tid ligesaa meget Luft, som et Menneske.
Da det fast ikke er nmeligt, at synke Klokken ned lige over de
^ing, som fl'ulde hæves, faa den jo de fleste Tider kommer ned noget
fra dem paa Siden, saa er det en ikke mindre vigtig Forbedring afHr.
Hallci, at han haver optænft et Middel, hvorved Dykkeren kunde
gaae ud af Klokken uden Fare , og forrette i frie Soe, hvad ha»
bor. Han haver derfor anordnet en Blye-Hæne, i Form af Klok-
ke, ligesom den for beffrevne, hvilken Dykkeren, som vil gaae ud
i Vandet, sætter over Hoved og Hals. Oven paa denne lille Klok-
ke er en Hane, fra hvilken gaaer en Læder-Slange, inden i bevik-
let med en spiral Staal-Traad, at den ei ffal af Vandet trykkes
sammen. I den flyder Luften fra den store Klokke ind i den lille.
Dykkeren flutter Hanen paa Slangen til, for han gaaer ud af den
store Klokke, og saa tidt han behover friß5 Luft, hielper han sig,
ved at vikle Slangen op om sin Arm, igien tilbage til og ind i den
store Klokke, for at aabne Hanen paa nye, og at forsyne sig atter
igien