Sm Pustere og kuft-Bevcegere. 553
Vsgelfe og Cirkulation; men det er ikke overalt i Skibet, ei heller
ved stille Veir, ot man paa denne Maade kan hielpe sig. Man
hielper sig derfor paa en temmelig kostbar Maade, vcd at spreike
2Edike imellem Dekkerne, thi man veed af Erfaring, at Wdike
forfriffer Luften, og gi« den i længere Tid tten Hg for Nespiratio-
nen. I Biergverkerne haver man betient sig af en Mængde Paa-
fund (*), af hvilke de beste bestod i Brugen af store Pustere, som
lrykce friff Luft ind i lange Ror, hvilke siden førte Luften hen til de
Gruber, Dybheder eller Steder, hvor den var fordervet. Ved at
legge Ventilen i Pusteren forkeert, trak man ligeledes den forderve-
de Luft ud. Disse Machiner, |Tiønt de t sig vare gode, havde dog
to anseelige Feil; den ene, at de vare vanskelige at bevæge; den
anden, at de sielden førte faa stor Mængde Luft ind i Gruberne og
de underjordiske Huller, som der behsvedeö til at forfriske Luften.
Hr. DesagUlier var en med af de fsrste, som tænkte alvorlig paa
disse MachinerS Forbedring (**), Hr. Triewald i Sverrig (+),
og Hr. Hales i Engeland (it) faldt omtrent ved en og den samme
Tid paa at bringe dem ril Fuldkommenhed. Begges Machiner ere
en Art af Pustere, som vi ikke bor være ganske uvidende om. Mm
det er i den Henseellde tienligr, fersk med faa Ord at beskrive den
gemene og bekiendte Puster eller Blæsebalg. Man veed, at i dette
Instru-
(*) Agricola de re Metall. Libr. 6.
(**) See desangaaende hans physiske Forelæsninger Xlte Forel,
(t) See Svenste Videnskabernes Akademie for Aar 1744.
(I!') See Defcription du Vent ilat eur par Hales.
Bb bb