Om Hordernes Bestemmelse vcd Barometret. 565
Vand-Linie at regne. Forstiellen er ikke mindre, end fra
60 til 85f Pariser Fod. Saa Barometrets Forandringer
ere ligesaa starke paa Biergene, som neden ved Jorden.
Egentlig burde alle disse Iagttagelser have været giort i sam-
me Holde over Havets Vand-Linie, og til en Tid, da Ba-
rometrets Hoide over denne sidste var den samme. De faa
C c c c 3 Erfa-
tillige kan sætte Forssg paa, hvad for en af de adskillige antagne Hypo-
thcser , der i alle enkelte Tilfælde best svarer til Erfaringerne, og med
dem paa den noicste og fuldkomneste Maade tresser iitb. Thi at de ela-
stiske Kræfter i Luft af samme Varme ere de trykkende Kræfter propor
tionerre , er en nødvendig Folge af den fuldkomne Elasticitets Natur,
men deraf flyder ikke, at de elastiffe Kræfter og ere simpel hen Tykkel-
serrle proportivnerte. Man kan derfor i denne sidste Henseende med
Foi« gisre adskillige Hypothesen
Kaldes Distancen fra Jordens Center, eller fra Havers sverste, x,
y> Krasterne af Tyngden i er hvert Sted, som c, fx, eller en
Funktion af x og bekieudte Størrelser, 6a bliver Trykningen as Tyng«
den i Elementet cefd — fxy. dx. Kaldes Luftens elastiffe Kraft udi G
P’> da 61tøcr//x.y//x = p, t^fx.ydx”—dp, thi alt fom x voxer,
dp
tager Trykningen af; følgelig bliver fx. dx ~
Dmne Lighed er almindelig for all« særlige Tilfælde, af hvilke sidste
wen kan bestemme ligesaa rnange, som man stiv vil, for Exempel, sæt-
I —n
1 I I ~ dx
te« p — y” , 09/*=: — , fcatå — dp=;—y dy, 09— —
I — in
- * * * * * * * * * * * 1 n
a y dy* hvilken almindelige Tilfælde iglen ester Behag fait
oplofts i andre.
1) Saa-