Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
Om Thermometret. 575 §. 79- Dette er det fornemmeste, fom fortjener at iagttages, i Hen- Det Neaumur- feende til de faste Punkrer, hvorfra man regner paa Thermometret, heitste Thcrms- saavelsom andre merkelige. Desuagtet beheves endnn i Thermome»^ ^" Uklares, trer, som ffulle tiene til at sammenligne Graderne paa adffillige Steder i Verden, og som fslgelig, om de sættes sammen, under samme Omstændigheder uforanderlig ffulle vise paa de famme Jnd- deelnings Punkter, al alle Inddeelningerne tilkiendegiver visse givne Dele, for Ex. rusende Dele af den hele det Flydendes Indhold i Kuglen og Reret. Da det Flydende Under adffillige Grader af Varme og Kuld indtager nu et stsrre nu et mindre Rum, faa maa llllerferst bestemmes, hvad den hele Indhold af det er under en fast °9 vie bekiendt Grad af Varme, som den i smeltende JiS eller kaagende Vand. De Reaumurffe Thermometrer regne heri af oven sorklarte Aarsager fra Iis- Punktet af. Paa det at Thermo- Metret kan faae en anstændig Længde, staaer i dem Iis-Punklet om- trent op paa Roret om og ved det o °. Alle Inddeelnings- Punkterne over og under denne Grad rilkiendegive rusende Dele af den hele det Flydendes Indhold under O °. Hr. Reaumur betiener dg i denne Henseende af meget smaa Glaö-Maal, hvorved han maa- ler saavel Kuglen, som Reret, paa det nærmeste Ud ester lige Dele. Hans Maade er lidt msisom, men deri ypperlig, at om lige DeleViüi- Zeist blive i Glasset ulige, blive Delene og ulige paa Grad-Linien, men lige t Henseende til det Flydendes Udbredelser. Med denne Forbe- dring er det nnegkeligt, at man kan temmelig noie rilkiendegive lige Grader (*) (*) See Memoir es de VAcademie dej Sciences Armee 1730.