Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
Om flydende Tings Bevægelse af Tyngden. 603 tne/ t hvorledes end at Figuren af Roret eghf er beskaffen. betragte nemlig her i ffe de Hindringer, som Friktionen og andre deslige Aarsager i bugtede Rer kunde foraarsage. ScrrdeleS ere de Rsr værd at betragte , som ere enten cylindriske eller koniff^ skulle handle om dem videre i nestkommende Forelæsning. §. 15* Et waa dog eridnu iagttages, at hvad vi have sagt §. i s dm Hastighedens Dtlvcxt i engere, og Formindskelse i sterre Aabninger ikke siger det imod, hvad vi forhen have beviist §. 3. At nemlig det ud« flydende Vands Hastighed idelig blev den samme, hvad heller at Van- det bevæger frg igiennem en meget liden eller sterre Aabning; alene at denne sidste ikke var uden middelmaadig stor imod Karrets hele Vidde. Thi i delte Tilfælde flyder ikke samme Mængde Vand ud igiennem sterre og mindre Aabninger. Men Mængden af det igiennemsiy- dende Vand bliver altid Aabnmgen proporlionert. §. l6. Ere Rerene krumme, som Fca. (Taf. I. Fig. 6.) og Aabnin- Bandets De- ' 1 > k J . vægelse t borede a Uden i mob RoretS Vidde da, om det Flydende staaer 1 cylindriske Ror Reret EC til Vand Linien EF, bliver Hastigheden i a endnu den, Uklare»- som svarer til den vertikale Høide Gz/ i Reret. Thi alt maa blive, laavel i Henseeride til den vertikale Vandets Trykning, som i Henseen- de li! Side-Trykningen, endnu af samme Beskaffenhed, som fer §. 3. Hvldes derfor Vandet i Cylindren ikke til samme Heide, blb- ver Hviden aG alt mindre og mindre. Vandet i Rsret falder fersk ril Linien aC, men siden det i C endnu haver en Hastighed, bliver der ved at synke Under C, for siden tgien at stige. Med et Ord, det gier srnaa Sving op og ned ester paa Pendulernes Maade. Hh HH 2 Tillcrg.