Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
1) Om x. ro Forste 642 Tredre Forelcrsnmg. 2) at ssge den fierde proportionelle til Kubns af Van- dets steche Hastighed udi d, til denne Kubus dens Forffiel fra Kubus af Vandels Hastighed udi c, der nemlig, hvor Aabningen endes, og til den Deel Vand, som i den givne Tid burde flyde vd igiennem ad\ Denne fierde proportionelle er Mængden af Van- det , hvilket udi samme Tid flyder ud igiennem Aabningen, hvis Heide er dc, men Bredden den samme, som i den Aabning, hvis Heide er ad» §. 43. Middel- Hastig' Angaaende Middel-Hastighedens (*) Bestemmelse i de svrige mes "i cirkulære Rabninger, so!.n i Brugen kunde forekomme, ville vi alene kortelig Aabnittger. a^te angaaende de cirkulære. (*) Angaaende den almindelige Methode, ar bestemme Middel-Hastigheden for alle ai'.dre Aabningcr, da ville vi her oplyse den som cn Sag, der alene heroer paa Regning. Er da (Taf. I. Fig. i4.) ABC en Aabning paa Siden af er Kar, og ABC et zeometrist eller algebraist Plan, saa- ledes beskaffen, at naar Ht — x, ti er en Funktion <ifx, og bestandige Størrelser eller ti —fx. Er videre Hol ben Parabol, hvis Halv-Oedi- nater forestiller Hastighederne, fag at >‘o er proportionerr -Hastigheden i det Lag af Vand, der flyder ud udi ni, 0. s v. Da ere alle disse Halv- Ordinater, som 1 o , bekiendte, og naar Tiden ansees som bestandig, bliver den D.el Vand , som finder ud af Aabningens Element nikp — dx‘fx- ro* Fölgelig bliver den Deel Vand, som flyder ud af den hele Aabning Ani—ffix.fx. ro). Men om Middel -Hastigheden kaldes, som før, H , da, fordi hele Aabningen ABC —fdx.fxf bliver H./ (dx. fx) = fdx.jx.ro. Derfor og i Almindelighed H f dx.fx. ro