Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

O in Middel - Hastigheden. 643 1) Om (Taf. 11. Fig. r.) en Aabning er cirkulær, og den vverste Vand Linie af Vander, som siyder ud, er i B. Kaldes da Halv - Diametren af Aabningcn r, Cirkel-Rummet FAB, C. Den sierste Hastighed, hvormed Vandet i F flyder Ud, å; da bliver -r -r 16t-1 b 2!>ddel Hastigheden af Vandet H — "Yjc"* k'g- Forste Exempel. Er ABC et Parallelogram, hvis Bredde kaldes <r, oz f(a\/xdx) Vandet begynder iB, da bliver/x=æ. ro=Vx o<JH= ~~ßdx 3_ —(ZX2, -> " * = ------ == jx\ For den hele Zlabning er x BE og flX H — yV/BE ~ jFl. Fslgelig bliver da Ntiddel« Hastigheden «f der udflydende Vands største Hastighed, saaledeö, som vi ssr have funder den at være i §. 36. Andet Exempel- Ligger Aabningcn lavere end Vandet, saa dens Hside er som i Fig. 13, dc, og Vandets Hside nc, men, som (ør, Aabningm et retvinklet Parallelogram; da bliver endnu ./"dx.fx.ro — ^ax~y og/dx. fx zx fix. Men disse Integraler maa gisres fuldstændige derved, at de bør være intet, naar x = ad eller c. Saa man faner I 2 , H — , om den hele Hoide ac = i z 3 (ac. c» b — c — ad. de") : dc, som i §. 37. Tredic Exempel. Var Figuren ARC (T. I. F-15.) ct Triangel, hvis Spitse B vender op efter, og Vander staaer til B. Kaldes delt horizontale Grnnd- (IX ----------------------------------------------------------------- £'ink AC, a; Hyidrn BE, h. Da bliver »/ = y oi.l (fx. fx. ro) Nn nn 2 =