Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om Bolgernes Bevcrgclse. 667 ningen efcb bliver saa stor, at igiennem den ligesaa meget Vand kan flyde ud, som der fer flod igiennem Aabningen abed; Derpaa voxer Vandet oven for adeb ikke mcer over Linien Ao, end til den Horde over den, som det allerede haver, og Vandel kommer saavel i Vand-Faldet selv, som langs hen efter Renden, paa nye i staaende Tilstand. Man finder derfor let den stsrste Heide, hvortil Vandet kan flige; thi kaldes den Hastighed, hvormed Vandet flsd ud af abed, b; og abed = A> Kaldes den Hastighed, hvormed det i Van- dets staaende Tilstand ffal flyde ud igiennem ebef, x; og ebef A a. Da bliver i den samme Tid ax Ab , 03 x =2 —b» Følgelig bliver den storste Heide, hvortil Oversvelnmelsen as Vandet A2 b2 kan W-, gjr. §. 76. Heri bestaae de fornemmeste Forandringer med Vandet, fom kunne komme for i en saadan Rende, som den i forrige Hypothese. Vandet immer« Betragter man den endnu i alle Henseende paa samme Fod, men met* fant« som at være horizontal, i Steden for at vcere inklinert, da maa me H^lghcd, Vandet endnu bestandig blive ved al flyde fort i en saadan Rende, drer. Med den Hastighed, hvormed det igiennem Aabningen af Vand Fal- det flod ind i Renden; og da vi antage, at denne Hastighed hver- ken af en imodstaaende Luft , eller af nogen Rivning svækkes, saa maa denne Hastighed hele Renden igiennem, i hvor lang den endog er, blive bestandig, og Vandet overalt staae lige heit og horizonkalt. Qq qq r §-77.