676 Femte Forelasning.
et given Oversnit ester Bredden af en Flod, hvilket dog i adffillige
Tilfælde cr heist nedvendigt, naar man paa et vist giver Sted i
Floden vil anlegge store Machiner eller andre Verkcr. Saa ridt
som det beheves, neie at vide det igiennemflydende Vands Mængde
i Aaer og smaa Floder, er folgende Methode (*) den beste, ffiont
tillige den vidrleftigste og bekosteligste. Den bestaaer deri, at man
(Taf. II. Fig. ii.) damnrier et Oversnit aqrd af Floden ind paa
Siderne efter ab og cd saaledes, at Vandet imellxm be og cf tvin-
ges til at bevæge sig igiennem en eller flere Aabninger, der ere ret-
vinklede Parallelogrammer. Disse Aabninger A maa kunde gioreS
stsrre og mindre ved en Art af Fal-Dorre E, fom kan trekkes op og
ned. Thi derved ffeer (naar Aae-Bredderne ret forsynes j Forvejen
imod Oversvsmmelfe), at Vandet voxer i Floden (§. 75) saa længe
til al igiennem den nye ved Kunst gjorte Aabning den famme Mæng-
de Vand flyder fort, font fer igiennem den naturlige. Følgelig fin-
des det igiennem den sidste flydende Vands Mængde ved at finde,
hvad der gaaer igiennem den kunstige udi samme Tid.
Da denne sidste kan ansees fom regulier, saa bestemmes strax
Middel Hastigheden af Vandet udi den efter de i forcgaaende Fore-
lcesning givne Regler. Thi hvad Vandet her taber ved Rivning
imod Siderne er saa lidt betydelig imod hvad det cllcrS maatke tabe
igiennem det hele naturlige Overfnit nf globen efter Bredden, saa
man kan anser Vandets Bevægelse her, fom om Tabet i Hastighe-
den ved Siderne af Aabmngen var aldeles intet.
Ulighe»
(*) See Guiiielmini anßme Sted Lib. IV.