688
Siette Forelæsning.
§ . 96.
r'ne have hidtil ikke betragtet uben de! lige eller dirckte Vand-
ftiwk an paa et Straalcrms Stod. Det, som ffeer under de s? live Inklinations-
Plan, da forhol- ,, .
der sig det Vinkler imod Planet, bestemmes lct (§. 59 og 60 Mekan. For«),
dct'virkeUgbson! ^ov^i levende Kræfter lade sig oplose, fom Pressionerne (§. 279.).
Quadraten «fSaa man strax seer, at deU Deel af Stedet, ver da bevcraer
^;nkl matrons-
Vinklens Linus Planet, forholder sig til det hele Stod, som Quadraten af
tilQuadratenaf^, „
ten hkle sinus. ^nkllnationö Bttiklens 8inu« nlQuadraten af den Hele8inur.
§> 97.
Slutninger af
det nest fore-
gaaende.
Deraf folger:
1) At to ubevægelige Planer af adskillig Storrelse, (om tillige
under adskillige Inklinations-Vinkler stedes af en anlobende
Strom, udstaae Pressioner, der ere proportioncrte Stor-
relftn af de deres Dele, fom Srrsmmen stsder an paa,
multiplicerte med Quadraterne af Inklinations Vinklernes
Sinus. Kaldes disse sidste 8 og de Dele af Planer-
ne, som Strommen steder an pas», P og />, da blivs
Pressionerne proportionere PS og />/'.
2) Saafremt derfor at to deslige Planer ffulde faae et lige
stort Stod, bliver PS2 = ps\ øg P ; z= j-2 : S\
Det er Planernes Stsrrelftr blive som Quadraterne af Jn<
klinarions-Vinklernes Sinus forkeert tagne.
3) Er Planets Størrelse den samme, eller P z=z/?. Da bli-
ve Pressionerne som S‘ : /. Er desuden P stillet un-
der en ret Vinkel, p under en ffiev, da bliver S == i,
og Pressionerne paa et og det samme Plan, om det fsrst
flaner