Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Sm Spring - Vandene. 709 der springende Vaud sin srerste Heide, hvad heller at den opstigew de Arm dn er af liden Længde, etter tvertimod af en meget stor. Man kan i delte sidste Tilfælde alene agte, at i Begyndelsen af Bevægelsen nd igiennem ab, faaer Vandet ikke strax fin ftorste Ha- stighed, men lidt efter lidt, og da ferst den stsrste, naar alt Vam dn i Reret bgfd haver sat sig i alle sine Lag til en ensdcm Be- voegelse. 123. Vi Have i det forrige anfeet Aabningerne ab som de beste, Store Aabnin- gcr svække, for naar de vare meget fmaa. Dette maa ikke forstaaeö absolut og i sig, jaa vidt Rwnm- rnen alene i Henseende ril deres Forhold imod Diametren ildi Reret^"ndrem^An- bm> Thi alene at denne Forhold iagttages efter de i §. 120 giv- m Regler, ere i andre Henseender de storste Aabninger de beste. Dette ftes strax i Henseende til den Rivning, fom Vandet haver ar udstaae i det, at det flyder ud igiennem de cirkulære Aab- ninger. Modstanden af Rivningen er §. 2 6 i forført Forhold af Diametern, fslgclig formindffeS de af den kommende Hindringer i samme Forhold, som Diameter» voxcr. 2» mere Vand der i samme Tid flyder igiennem den famine Aabning, desto stsrre er Forsinkelsen af Rivningen. Felgelig, jo storre Hviden ap er, hvortil Vandel ffal stige, desto stsrre bsr Aab- riingen ab gisres, ftlgelig og Diameter» af Reret M §. 124* Luftens Modstand imod en springende Vand -Straale^E« springende er hetydtlig, den ymer sig paa en dobbelt Maade, deelö^xsp^-ndos- Lx xx 3 Hvm