Spring - Vandene. 711
§♦ 125.
Antager man ydermere, at et Vand-Spring, til hvilket Hol-
den rt er 5 Fod 1 Tomme i Heide, taber under Bevægelsen 1
Tomme, faa bestemmes deraf let, naar man ikke seer paa andet end
den Modstand i §. 124, hvad der maa paa samme Maade tabes
i Heide af et hvert andet Vandspring, udi hvilket Heiden, det
stiger tik, er den Stsrrelse/, og x Heiden rt9 hvilken Vandet bor
have, fra Vand Stedets everste Linie af at regne. Thi kaldes, for at
giere Regningen vesto lettere, den Heide af 5' 1", <z, det til den
svarende Vand-Springs Heide b; fra bliver det dertil svarende Tclb
i Heide a — il>. Kaldes den søgte Heide af VandSledetS everste
Vand-Linie over Aabningen ab, x» Da bliver b* : a — btzzf1
, f \ (ft — bxj ~[~fh 2
—/, og man faaer ---------p-------zzz x*
Men man maa agte, at den saaledes fundne Værdie er langt
fra ikke andet, end en Nærmelfe til den sande; thi da i er Luft-frie
Rum Vand-Straalens Tab i Heide endnu er anseelig, saa er der
ingen Tvivl paa, at jo de andre hindrende Acrrsager, Rivningen
nemlig imod Aabningen, og andre, som vi sirax videre ffulle han-
dle om, have en anseelig Andeel udi Heidens Fonnikdffelse.
§. 126.
Luftens Trykning paa Siden af Vand - Straaken foraarsager For det andet,
en anden Hindring. Den gier nemlig, at der t Vertikalen ftigen-Tn-kning^" paa
de Vand finder en storre Vanffelighed i at flyde af ved Siderne, S er aalten; i
hvorved ffeer, at det allereverste Vand i Straaken bliver staaende, Henseende tu
' denne sidste ere
salder ned paa det stigende, og hindrer dets Bevægelse. Da des- de storre Aab-
Uden