_ Om Vand - Springene. 713
unüev stsrre, saa svækkes Bevægelsen i det underste Vand derved,
at det stoder an paa det oven over og langsommere bevægede hele
Srraalen igiennem. Denne bliver derved bredere, da Luftens Si-
de ^rykning endnu ydermere gier, nt Vandet ei let flyder af paa
Siden. Af bctuie sidste Llarsag falder igien det overste Vand, som
haver tabt al Bevægelse i de vertikale Straaker, ned paa det ovrige,
som stiger, og forvolder saaledeö atter igien en nye Hindring.
§. 128-
Denne sidste Ulejlighed kan forekommes ved ot give Straa- SkieveStraa-
, ler stige hoiere,
len en ffiev Fart. De ffieve Straaler stige altid hoiere end end de pcrpendi-
de vertikale, men derved Ulister Stcaalcn sin Skienhed, saa ni mi hoiere^
ikke uden sielden beriener sig af dette Kunstgreb. Man forekommer konistcAab!
ligeledes den voldsomme Rivning i Anbningerne derved, at man ikke"ingrr.
lader Vandet springe ud af foiiijTe Aabninger, men igiennem cir-
kel runde Haller i platte Plader. Diametrerne i disse Huller kan
wan altid med saa meget desto sterre Sikkerhed tage lidt sterre, end
den forhen forklarte Theorie viser, som Straalen dog gierne strap uden
for skabningen trekker sig sammen til en mindre Diameter, efter det
forhen forklarte.
§. 129.
Endnu maa agtes en anden Uleiligbed. Bev^qer sia Hvorfor delMe-
3 ste Vandspring
bandet, euer hvad ändert stydende Materie det er, med ei kunde stige
stor Hastighed imod Luften, da splittes det i Draaker. Fods
Saaledes, saasnart som man ffyder Vand ud af er Rer med stor
Fart, opleser det sig imod Luften i Dunster. Dette er Aarsagen,
Py yy hvorfor