Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Tredie Forelæsning. 56 Men man ka» tillige agte, at Kraftens Vegtstang K fleste Tider saaledcL ei kan faae stor Forhold imod kastens, saa Kraften hcr altid ni a a vare eii anseelig Deel af Lasten- §. 72. Afhandling om Vi ville ei opholde os med flere deslige Maader at Vcgterne. . anvende den simple Vegtstang paa, for kortelig at tale out et Slags Veglstamger, som alle Oieblik behoves i det bor- gerlige, jeg mener Vegt og Maal. Vore sadvanlige Veg^ ter ere enten med lige eller ulige Arme; begge Slags ere intet andet, end simple Vegtstcrnger. Vi ville forst handle om den saa kaldte Krammer-Vegt, eller Vegten med lige Arme, hvilke« mange statiffe Skribentere ansce som den for« ske og simpleste afalleMachiner, hvorimod de ikke forstaae ved Veglstanger ude« Stcenger med ulige Arme. Vi be- kymre oö her ikke videre om fcenne Jnddeelning. Denne Machine cr, i Henseende til dens grovere Dele og Hoved-Bygning, saa bekiendt, saa man haver alene no- dig at kaste et Sie paa Figuren (?af. HL Fig. 8»), for at tiende den iglen. AB cr Vegt-Vielten, ved d Axlen, font og er Centret, for saa vidt, som Vegterr omkring dcn kan bcvcrge sig, font om sit Bevægelses Center. He« efter dt ligger indvendig Tungen, hviö Udflag viser, om Vegt-BLel- ken staaer horizontal eller ikke. Ved * og b ere de Huller, i hvilke Vegrffaalme og F hcngcr over Arl n.