Om Vand-Ledningerne.719
Ug, vel understottede, i Alens Hside over Grunden af Kanalen, -
for Arbejdernes Mageligheds Skyld.
Hvor Grunden lebør lige , uden synderlig at falde og stige,
kan man fsce Vandet i simple Træ-Render, for at spare Bekostnin-
gen. Man legger dem 2 til 3 Fod ned i Iorden, at de ikke af
Solens Hede og af Vinrer-Kulden ffulde sprenges. Lebe de under
Veiene, maa de i seer got forsynes, endog med Hvelvinger oven
over. De beffadiges let af Vognenes Rumling, og den derved
foraarsagede Rystelse.
135.
Man Mmtr fy af adstillige Slags 9tø. D- af Tr«e m D- «WW
te fletteste. Man spitser dem i den ene Ende, og belegger dem [)Viiee Vandet
med Jern-Ringe i den anden, at hver to Ender kunde passe og fæt»fetCv' 6ctfuved*
tcö i hverandre. Sammenftiningen rettes med Beeg, som man
lader flyde ind imellem de Dele af Enderne, der stikkes i hverandre.
De lettes og med en Dei af Talg og stedt Mumsteen. De gisres
sædvanlig 3 til 4 Tommer i Diameter. Men hverken disse eller
de, som gisres af Leer, ere rienlige til ot fere Vandet til Spring-
Vande , af Aarsag, at saasnart som Vandels Trykning bliver an-
seelig , sprenges de. Er derimod Trykningen liden, eller Vandet
flyder alene simpel hen igiennem dem, kunne de bruges med Nytte.
De af Leer ere da bedre, end de af Træs og Metal, i hvilke Van-
det snarere taber as sin Godhed, end i disse, fordi de ere indven-
dig glasserte. Thi de brendeS ordentlig, som andet Pottemager Ar-
beid. For Styrke Skyld belegger man den med en Dei af C«-
ment 5 til 6 Tommer tyk; men den maa være vel tor, for man
lader