722 Niende Forelæsning.
derved Vandet, da er Skaden i Rerene længere borte. Man gier
derfor samme Forseg ved den nestfelgende Nedgangs Kielder, og saa-
ledcr immerfort, indtil endelig at man seer Vandet i Hoved-Karrct
tlkcr Vand Sumpen ikke stiger, uagtet at Hanen staaer lukt. Der-
som Rerene underholdes af en See eller et stort Vand-Sted, kan
af Vanders Stigning intet simtes, men vel af Vandets Bevægelse
inden i Rerene, hvilken kan underseges ved en Vox-Kugle, eller
et Stykke Kork, hestet ril en fint Snor, hvilken, om Vandet fly-
der ind i Norene, flyder nedvendig med.
>
§. IZ8.
Størene maa Dersom Vander fylder Rerene, ffeer det let, i fær naar
hist og her forsi)- M '
ncs rned Luft. Vano-Leduingen falder og stiger, at Luften i dem stemmer sig og
sammennykkes ril den Grad af det forste Gang indbydende Vand,
saa nt Rerene ei kunde siaae imod, men sprenges. Da Vandet ak-
lid seier Luft med sig, og fslgelig Rorene ofte kurrde, endog efter
at de ere engang fyldte, ftaae Fare for Luften, faa er det altid
nødvendigt i lange, men i sær i stigende og faldende Vand-Lednin-
ger, hist og her ot lodde smaa Laft-Nor til Renderne, igisnnem
hvilke Luften kan bevæge sig ud; Men at Vandet ei ffal flyde ud
med, gisres de hoiere, end den Horde, hvortil Vandet i deslige
Ror paa Ler Sted kunde stige. At denne Heide ikke ffal blive for
ftor, og deslige Ror derfor let beskadiges, legger man dem gierne
«N paa de hsrefte steder af Vand Ledningen. Bliver Heiden cnd-
da for fror, kan man forringe Hoiden, giere Rorene tykkere, og
oven til belegge dem med en Vegt af Blye, fom vel giver den sammen-
trykte Luft efter, men er derimod tungt nok til nt imodstaae Van-
dets