Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

58 Tredie Forelcrsning. hengte Vegtlkaaler lige tunge, men ei naar disse lofts af, kan den ene Arm vare längere end den anden, og den UV tere Vegtstaal ffiule Feilen, faa man og kan siette PlM paa en Vegr, ved at bytte Vegtssaalene om. Er da en af Armene längere end den anden, sees let at om Vahrene veies af paa denne Arm, taber Kioberen; veies de af paa den anden, rgger den Selgende Skade. §. 75. Det almindeligste og letteste Raad for strax at see, ont man faaer rigtig Maal eller ikke , bestaaer t at bytte Vah- rene og Loddene om paa Vegtffaalmie, thi staacr Vegten ei horizontal og Tungen inde, ester at denne OmveMZ er bleven giort, er Vegten, som man strax seer, falff, thi paa lige store og ligedamre Vegtstangs^Arme kunde lige Tyngder er andet ent> staae udi Ligevegr sammen. Imidlertid, dersom man ffnlde see sig net) til at veie af med en Vegt af ulige Arme, da kan man dog desuagtet ler finde Storrelsen af det Afveiede, thi ere (Taf. III. Fig. 8.) Armene ad eg dB Ulige (vi ansee her adb, som en ret Linie, og Vahrenes fegte Vcrrdie = Lod- det, som i den Vegtjkaal E holder dem Ligevegr = L, Loddet, fom i F holder dem Ligevegt = l; ad zzi a, db — k) da er L : v = b : a. o § l-, v ■=.«•. b, folgclig og Li: V —ab: ab eller L/ = w og v — Vü, hvorafflydcr, Ak man behovcr alene, ar fege Storrelsen v ved Afvci- niiig af de Lod, som paa begge Vegtssaalerne holde et efter