774 Trettende Forelæsning.
snart ned efter, som t Bierg - Verkecne for Ex. beliener man sig af
et Slags Vende-Hiul (Taf. IV, Fig. 7.) med to Radder Spande,
en i A den anden i B satte forkcert imod hverandre. Man seer
let, hvorledes denne dobbelte Virkning kan tilvejebringes, ved at
dele Vand-Renden i to Dele, over Midten for Ex., og giere de«
ene Ende kortere, end den anden, saa hver af Enderne oser Vand
ind paa Hiulcne, den ene i Spandene A, den anden i Spandene
B. Ved at treffe eller lade Eneboerne falde, kan man snart
lade Vandet falde efter Fornedenhed ud igiennem den ene, snart
igiennem den anden Aabniug, saa der ingen Vanffelighev lneer er
i at forstaae, hvorledes Hiulet snart kan velte til en, snart igien
til den anden Side, eftersom man det nsdigt besinder.
§. 184.
Man haver endnu et Slags Overfalds-Vand-Hiul, fom brus
ges sædvanlig ved den allersimpleste Art af Moller, hvilke man i
Brugen veed at anvende, og som drives ligesom Underfalds-Hiule-
ve, ved Vandets Sted. Der forevises Taf. IV. Fig. 13, hvor
A er Hiulet, hvis Fielle ere udhulede, som Skeer, eller Skoule
med flak Kant, saa Vandet kan styrte ind imod den heie Kant, og
fiden flyde af (*). Hiulet er fast ved en cylindrisk Jern - Stang,
som gaaer op til Mslle-Stenen, og driver den om. Vandet flyr-
ter ned paa Hiulet af en Rende D, som man kan lukke med er li-
det Stieboer, og igien aabne efter Behag. Naar Slieboeret er
luft, kan man lade Vandel igiennem en anden Rende ffyde anden-
fted-
(*) See videre LeupoldS Theatrum generale. § 540 — 546.