Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

64 Tredie Forelæsning. en sterre, føm let sees af Fig. 11. Thi da Tyngden idelig ganer nær- mere ind til Bevægelsens Center, og P derimod altid længere fra det, derfor, naar under denne Skilning Ligevegt skal have Sted, bli- ver l'.p=ct: eb., følgelig er det ikke uden i den horizontale Skil- ning, at lige Tyngder holde over dette Slags Vegter Ligevegt. Fsl- gelig heller ikke uden i den, at man kan hytte sig for Bedrag, thi paa begge Sider i ffiev Stilning holde ulige Tyngder Ligevegt, om man end forbytter Loddene paa Armene, saa man ei derved kan saa let komme efter Bedrageriet i disse Vegter, som i de med ulige Arme. §. 7§. Derfor bliver Tungen nsdvendig; derfor og lige saa tiedven- digt, al Grebet, Tungen henger i, staaer i den horizontale Stikning perpendikulär paa Vegt-Bielken. Ligeledes og, at Tungen ei steder an paa Siderne af Grebet, i hvilken sidste Henseende de platte og tynde Tunger agres heiere, end de rrmde og rykkere. §. 85- * Videre secs, at i Felge §. 8i, bliver dette Slags Veg- ter saa meget vanffeligcre ar bringe ud af deres horizontale Stand, som Fig. 8 Punktet d er heiere oppe ril over Punkterne a og k De Vegter duer derfor aldeles ikke, i hvilke d staaer langt fra Linien ab, siden man ved at forstærke Kraften anseelig, endnu neppe kan tiende, at Lasten er bleven bragt ud af sin Hvile. §. 86. Da en god Vegt bor, det mindste ben ene Degtffaal er nicer belcrsset end den anfcen, give Udflng med Tungen; saa udfordies, at jo meer man vil, ar delte Udflag ffal blive