Om Sav-Mstterne.
795
Bordet stokke over Rivningen under Bevægelsen, og ikke falde»
Snoren / med Ringen lssnes derved, at i i 2 er (Fig. 8 ) €t
Jern lagt an paa TveEtokken /. Naar Savningen er til Ende,
og Vognen med Tommer - Stokken bliver ved at gaae fort, steder
Jernet 12 an paa Snoren, hvorved Ringen glider ud af Hagen,
og Stiv - Bordet falder, hvorpaa Vand * Hiulet staaer. See
Figur 3 ved 10.
§. 2OZ.
Ved de enkelle Udregninger af denne Machine ville vi ikke
opholde os, uden ganske kort, og simpel hen vise Maaden, hvoepaa
de kan ffee. Saa meget seer man sirax, at den absolute Kraft,
fom bchevcs i Vertikal - Linie, for at løfte Saven, er i) Savens
Tyngde, 2) den Modstand, som denne forefinder ved at ffyde
Vognen fort. Denne sidste beregnes meget let, alene at man ss-
ßev Vognens og Tommer-Stokkens hele Tyngde, hvoraf (Fig. /♦)
sivningen paa Tapperne as Hjulets x Apcl cv Trediedelen, kaldes
ben /, eg Forhylden af Diametrerne i Tappen og Hiulet a : 5, bli-
ver Friktionen der, hvor Takkerne af Vognen gribe ind i HiulekS
-v Stokke, rzz (<if) : 5, eller, om man vil være note, (|^/): b
=2 i Fig. 4 Forholden imellem HiuletS x Diameter og
Diametern xp af Ringen den af c \ d, da bliver Rivningen i p
= (Qr) : d. Denne Drodstand (om Fig. 4 ™ forestiller Centret af
Cylindren, om pr trekkcö ud og Perpendiklen ws kastes ned) virker
paa Vegt-Stangen rns, imidlertid at Savens Virkning ymer sig
over den Vegt-Stangs Arm om. Forholder fig ths til om , font
cda bliver den Krast, Saven maa anvende for at bevæge
Ii n i 2 Vognen,