Femtende Forelæsning.
8O6
fcinbcS de fleste Tider let, endog ved maadelig Eftertanke. I det
folgende ffulde vi endnu betiene os af Vand - Hjulene, til at lofte
V""det. Det, som er almindeligt for alle disse Machiner, hvor
adffillig end de enkelte Sammenfoielser kunne være, bcstaae deri, at
naat Vandets hele absolute Kraft kaldes T. Den Vei, et Punkt
ut'i Vand - Hiulet i en vis given Tid beffriver, kaldes v, og La-
stens L Vei udi samme Tid V. Da bsr $vT ~ L.V, om
Machnnens Virkning skal være den fuldkomneste og stsrste,
207.
Til disse Machiner, som bevæges ved Vandets Sted, bsr eg
de regnes, som bevæges ved et udflydende Vands Jgicn - Virkning
og Trykning paa de Ror, eller Kanaler, af hvilke det flyder ud.
Da denne Maade at bevæge paa, er nye og endnu ikke anvendt ril
Nyttr udi Brugen, saa ville vi af den heller ikke her give riden
Hoved-Ideen (*). Man seer (Taf. VIL Fia. 10.) Giennemsuit-
tet
) Dette Slags Machiner, som ftrst af Hr- Segner er fereflaget, er nred
stor Fliid blevet lidregrret af Hr. Leonhard Euler i de Berlinske Memoirer
10,n‘ Vl- vn- Da hans desangaaende giorte Udregninger ere for
meget faa Læsere, vil jeg deraf her alene anføre, at Hr. Euler finder,
at Virkningen af dette Slags Machiner bsr være fast 4 Gange saa stor,
som l de sædvanlige, der drives ved Vandets Sted, naar de bevægende
Kræfter ere de samme, hvilket var hoist Umagen værd at see bekræftet
ved Erfaring, cg der saa meget nicer, som da det er i Almindelighed
fanof, at ingen Machine af de ellers bekiendte gior saa meget »Virkning,
som den bevægende Krast selv er (thi sierre er umuclig). Dette Slags
Äe aeh in er derimod ffulde tilvejebringe en ^kning xaa meget lidet nær
saa