Om Vind-Moller med horizontale Dinger. 821
kene kunde lrckkes ved fagre Vind heiere op paa Vingerne, da der-
(3ig. 8«) Linjen HB, paa hvilken Kraftens Moment beroer,
blev stsrre, fordi Tyngdens Center H kom hsicre op. I Almin-
delighed beroer Scilenes fordcckagtigste Indretning i dette Tikfælde
paa der Punkts H stsrre Distance fra Centrer af Axlen. Man
kan agre, at sædvanlig er dm underste Deel paa Axlen af Vingen,
1,1 """lig, ikke beklad, for ak forekomme de Uordemligheder i Be-
vægelsen, som Luftens Sammentryk,ling imellem Motlen og Vingen
då i anseeligere Grad vilde foraarsage, end naar Vimgerne gioreS,
ssm sædvanlig.
§. 215,
ViOefom man betiener sig af horizontale Vand-Hiul i Korn- Vind-Molke
Mollerne, efter det forhen sagte, haver man ligeledes sogt, at g*lt
9‘øre Brug af horizontale Vinger i Vind - Mollerne. 2
Frgur 6 og 7 sees en cylindriff Axel A, besat med 6 Tver Stok-
^om paa hvilke 6 Vinger E (Fig. 6.) ere feiede. Cy-
lindren A kan frit bevæge sig rundt om, naar Vinden falder i
vingerne E. Den endes med en Jern-Stang, som griber ind i
værste Qf tzj. neden under kiggende Melle Skene, eg sorer den
em med sig. Under K kan man forestille sig en Bygning, fom
kan ir.dretles ester Behag. Over dens Temmerverk veltcr Cykindren
om* ^ven paa denne Bygning ligger en tildeels hul Ring, udi
öv.leen den Veg w, fom simler for den halve Deel af Vingerne,
kan bevæge sig over. Rutter. Saakedes kan Vinden ikke falde
uden paa den halve Deel af Vingerne tillige, jaa der er ingen
Vanffelighed i at fvrstaae, hvorledes dette Slags Möller kan kli-
M m m m z ve