Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
 __ ____________Om BLsmerne. 67 ligge an over et Punkt, snart over et andet; eller om de iffc ere anlagte over samme horizontale Linie, og i lige Af- stand fra Bevarelsens Center udi Vegten. I Henseende ^ette sidste kan endnu agres, at den skarpe Kant, hvorpaa Begten i det hviler, ikke maa vare saa starp, at den stier üld t Metallen, siden Vegren derved forderveö, og ligger lkke idelig an over det samme Bevckgelses Center. Hvilket sidste altid er en horst-betydelig Sag. §. 90. Ester Vegten med lige Arme, ville vi tage Dismerne Afhandling om i Betragtning. Man haver ved dem den Magelighed, ved ®uimvnc‘ Hielp af et og det samme Lod, at kunde veie en Mcengde adstillige Tyngder af, da man derimod t Vegter med lige Arme allid maa til hver nye Afvejning, ester det AfveiedeS Storrelse, (egge andre og andre Lod paa. Denne Beqvem- hcd i at vcie, saavelsom den Fordeel, at Bismerne i Ti- Lcrngde bedre holde ud, end en anden Vegt, gror, at man t almindelig Brug, i sar, hvor det ei kommer an paa en overmaade nole Afvejning, meet betiener sig af disse Jn- strumenter, end af de alletede forklarede Vegter. Derimod kan, da Armene ere Ulige, ulige lettere Bedrag ffee ved Bismerne, end ved en Vegt med ulige Arme, siden man altid veed, hvad Armenes Lcrngde er i disse sidste, og kan fet prove om de duer, da det derimod er ofte meget van- steligt at UUdersoge, om Inddeclningen er ret giort i Bis- merne, og de, om Loddet, hvorved veies af, ei kan stilles I 2 fta