Syttende Forelæsning.
*
VM
826
ned i en lavere Dal, om den imellemliggende Heide ikke er over
30 Fod. For At forstaae dette desto lydeligere, ber felgenve
«gres.
Er '(Tas. X. Fig. 4.) abc et beret Rsr med vertikale Arme,
hvilket man forestiller sig som fuldt med Vand, da trykker Luften
faavel i a, som i c, paa Vandet wed sin hele Tyngde. Tyngde»
af Vandet i ab tilintetgier en Deel af Luftens Trykning ndi a«
Tyngden af Vandet i db en ligefaa ftor Deel af Luftens Trykning
tidi' c y naar nemlig- = bd» Fslgelig om 1) Armene ab og
bd vare lige store, kunde Vander ei flyde,, thi det blev i begge Ar-
mene ab og bd ttykt sp efter med lige Kræfter, A — nemlig,
om Atmosphacens Tyngde kaldes A> og Tyngden af Vander Udi ab
eller bd = t.
2) Er den vertikale Arm bc længere end bay og Vanders
Tyngde udi dc kaldes /, da er Armosphærens Trykning udi
— L Udi c er samme A — t — /♦ Trekkes den sidste fra
den fsrste, da bliver t den Kraft, hvormed Luften trykker stærkere
op ester, end i c, ssra lange fom t-V-1' ei er sterre, end A*
Fekgelig mas da Vandet flyde ud i c, faa længe, som Enden af
Reret ba kan uaae Vandet udi //, og Hsiden a'f ba ei er 30', thi
Luftens hele Trykning er saa stor som 3 o til 32 Fod Vands over
samme Grund Flade, og man gier aktid best i, ikke at regne uden
paa 3 ° »
g) Da Vander saakedes bevæges ud af Cylindren, fordi det
kan ansees, som virkelig at falde igicnnem dc, faa bliver Hastig-
heden udi c den, som kan vindes ved Faldet rgiennem dc» Marr
seer dette sidste og deraf, ar dc er den Horde, til hvilken ForMl-
len