Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
 834 Syttende Forelæsning. Fordi hac er en rer Vinkel, bliver hal -s- c ag = 9 o °* Vandet, s)M loftes, ligger derfor over et inklitiert Pkan ae dea Kraft, hvormed det jeger at flyde ned efter Planer, bliver TC, paar ved T forstaaes Vandets hele Vegt, hvis Tyngdes Center ligger d) og at begge disse Punkter falde da fra vg a af hen efter Buen at regne i lige store Længder; thi Sinus og Cotinus ri! disse Dmr er fsrstr bekræftende, siden negtende. c) Jo rnindre derfor Vinklen man er, Og jo storre Vinklen bal, desto mrer Vand maa kastes ud hver Gang ved Vand-Skruen. d; For at bestcrmne den Mængde Vand, som Vand - Skrmn i enhver given enkelt Bestemmelse af Vinklerne bal og man kan kaste ud, maa Forholde»: bestemmes af de innere Rum i den hele Stelle - Giænge abc, og den Deel af samme opq > som saaledes kan staae fuld Af Vand, at det tillige ved Omveltningen kan falde, og derved stige op efter. Man ster ftrax af Fig. 2, hvor am forestiller en heel Skrue Giæng«, at For- holden imellem abc og opq er den sannne, fem den, der er imellem den hele Cirkel - Periphery, og den over samme til Stykket opq stmrende Bue Tx. Eaa alt kommer an p<M at finde denne Bne, fordi del Vand, som kar; rummes i den hele Spiral abc, let giores bekiendt. Cf Da Sinns tik Duen A eller kil bo er bekiendt, fordi q er gi- ven i enkelte Tilfælde, saa er denne Due selv derved ligeledes bekiendt, rg det dobbelte af Buen A er den Deel as Cirklen, som bor ligge over Vandet, imidlertid at der øvrigt af den er nedsynke! under famine. Videre, fordi til Buen A ekler det Punkt o svarer den vertikale GA Hside ■" -+- S (14-x), i hvilken V.rrdie aüe Stsrrelsrrne ere giv- ne, saafnart som A betyder den Due, der svarer til det hoicste Punkt, og kan derfor sættes saa stor, fom en anden bekicridt Størrelse, b. Siden da at Bandet stiger ril et andet Punkt ligesaa hsir,' Men som ikke