Om de inklinerte S5ov5Verker. 839
lighed moder, at de selv vilde fylde ligesaa meget i Renden, som
det Vand, de fore, og Leddene i Kieden desuden maa have en an-
seelig Længde, for at kunde kegge sig an over Stokkene af Cylindre-
Ae , faa antager man i Brugen, fom den fordeelagtigste Forhold
imellem ab og bf eller Heiden <f Skovlen cg Skovlernes Distance,
Haat ab ~ bf»
Ved at rykke Skovlene faakedes nærmere fammen, vindes end-
Un en anseelig Føl deel i Henseende til de bevægende Kræfter. Thi
rfter §.68 Hydrostat. Forel, maa Kraften ei alene overvinde den
Tyngde, hvormed de faldende Ting simpel hen glider ned efter
Planet, men endog desuden den Trykning, som Vandet meer ud-
ever paa Skovlen ab, end paa ef Fslgelig jo længere ab og ef
staae fra hinanden, desto meer Kraft maa anvendes, for at lofte
den samme Mængde Vand.
Deraf sees strax, hvad Krast man kehever, for at holde Li-
Zevegt med Vanders Modstand over der inklinerte Plan. Kakdes
Fordellen af Trykningerne paa hver to Skovle F* Den Deel af
Vanders Tyngde imellem to af dem, fom glider ned efter Planer
T; da er Modstanden af Vander, som findes imellem hver to af
Skovlene F 4- T, og naar Antallet af deslige Rum, fom tillige
hen efter Pkanet ere fyldte med Vand, kaldes zz, da bliver zz.(F-F-T)
den hele Modstand, fom ffal overvitldes. Sættes Machin en i Be-
vægelse ved Menne^er etker Dyr, da, naar saakedes den absolute
Kraft, som maa anvendes, er blevet bekiendt, kan Hastigheden af
Bevægelsen bestemmes efter § 264, 265 Mek. For., og deraf igieu
den Mængde Vand, som Machine» i en given Tid kan eje ud.
§.227.