Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

- Om Bismerne. 69 DesUden maa agtes, at denne Forstiel i Forhoiningen af tiffe Punkter maa ikke vare uden meget liden i alle de Bis- mere , paa hvilke fine Vahre ffulle afveies, siden Vinkel- Bevagelsen ellers altid efter det for sagte bliver vansteligepe, saa man let kan bedrage sig t at domme om Ligevegten og Overvegten. Videre da, som man let seer af det forhen sag- te oiu Vegterne, denne Vanl?elighed bliver immer storre, jo längere Tyngdens Center falder fra Bevægelsens CeUtee, siden dette Centers storre Bevcegelse altid udfordrer flere Krcester paa den anden Side, end dets mindre Bevægelse, saa maa man i de Bismere, hvorpaa, indtil meget smaa Dele Uf Vahre, indtil Lod for Epempel, eller endnu mitt- dre, ffnlle afveies, vel see paa, at Tyngdens Center af den hele Bismer falder ganffe nar inde ved BevceAelseUs Center. §♦ 87. §- 9Z. Disir almindelige Anmerknmger forudsatte, vikle vi fte Paa, hvorledes Bismerne kunde inddeles. Vi ville til den Ende antage, ar Stangen IQ^er allerede giort og Loddet Sivet. Naar det er, forekomme to Hoved« Tilfalde af "bgen Vanskelighed. Den enez naar den korte Arm er run- Zere end den lange; den ånde«/ naar den lauge er af storre Tyngde end den korte. I det ferste Tilfcrlde soges paa den lange Arm QAF ct Punkt A, over hvilket naar Tyngden L henges, som man veier af med eller Loddet, begge Armene da staae Udi