Attende Forelæsning.
-
846
opad, da lsftes tillige I, og saasnart som IK cr loftet over Horizon-
talen, flyder Vandet fra 1 ned i K, hvorved Enden K begynder at
synke, da tillige med den Stangen S falder ned efter ved Trykningen
Udi b, hvorimod Stangen R gaaer op ad, naar I steder an udi er.
M er et Kar, op i hvilket Vandet stal lestes. Fra det gaaer
tvende Oføv N og P. Igiennem det ferste trykkes Vandet op i M,
naar Bundstykket E igicn bevæger sig ned efter. Igiennem det andet
P flyder derimod Vand oven ind i AB, og trykker »di NN paa et
bevægeligt Bundstykke som men mindre. lI^er et Rsr, igien-
tiem hvilket, naar E stiger, del oversisdige Vand kan flyde ud af AB.
I /, b og^ tuaa man forestille sig som Klappe eller Ventiler, der
snart kunde falde for og lukke Rorcrne, snart igien falde fra og aabne
dem, saa Vandet snart kan flyde, snart igien ikke. Disse Klapper
fætres udi T og V ndi Bevægelse af Stængerne R og 8, hvoraf
hele Maskinens Bevægelse saaledes forstaaes.
Forst flyder fra C Vandet ind under E igiennem Roret D,
hvorpaa E med den hele paa den hvilende Rystning stiger tilligemed
Karrene I og K. Tyngden af E og af alt det, fom over den cr an-
lagt, er paa dct nærmeste af samme Stsrrclfe, som Pressionen af Van-
det under E. Naar K falder med Stangen S, og den Stang R
stiger, da aabnes Ventilerne i b og g, men de i e og / lukkes.
Trykningen af Vandet i Roret. D paa E er derved hævet. Vandet
flyder ind fra M igiennem?, og trykker Bunden NN ned ad med den
Krast, fom svarer til Heiden over P og den Grundflade NN« E tryk-
kes saaledes ned af denne Vanders Pression og af al den over E hvi-
dende Tyngde, hvilken efter det forhen sagte er saa stor som Vandets
Trykning paa E op ester Rsrct LX Ved begge disse Kræfter stiger
Vandet