Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
Nittende Forclcrönlng. 862 At af Vandet i IX. Loftes Spanden fra C C op til Linien QLM, da bliver i den Hside LM inden i Reret, et Luft-frie Rum. Luften udi Sue-Rsret PBC aabner derpaa Ventilerne G og zz, og flyder ind i Pumpe-Rsrct CM. Den bliver derved svagere i si« Trykning eud Trykningen LL Vandet stiger derfor ved denne sidste op til Nø, saalærrge ril den fortyndede Lufts Elastisse Krast udi Co og Tyngden af Vandet udi »P begge jkaae i Ligevegt med IA. Skedes derpaa Spanden EK igien ned til CC, da fal- Ventilen n strap for, Luften i CM gaaer ud igiennem Aabnin- gen af Spanden, og skyder Venrilen c for fuj. Paa sarn me €5D7<iat,e stiger ved hvert nyt Slag, som grercs med Spanden, Van- det alt heiere og helere udi Sue-Norct, og Luften drives idelig ud oven til igiennem Spanden, indtil at omsider, om Heiden PD ei overgaaer 3 2 Fod, Vandel endelig maa med Spanden stige til denne Heide, og eje sig der ud i et Kar eller Rende, som tager imod det. .brad Kræfter Angaacnde dcn Kraft, sorn behoves til at lofte Spanden ved ter behoves til ». at bevægePum, «vleip 6s stangen udi 14) da haver den egentlig intet andet nt pc-^langen. giøvø, end at ffyde den paa gf trykkende 2lrhmosphere op efter. Følgelig er den i Begyndelsen af Bevægelsen intet, fordi den ind- sluttede Lust trykker Spanden ligcsaa stærk op efter, som dcn ydere ned efter. Saasnan derimod, som Vand cr flydt ind i Sue-Roret, for Ex. til den Heide POz:^, Da formindffes dcn indsiuttede Luss Trykning op efter, om faa meget fom PO beleber sig, faa dcn ei bliver sterre end^^, eg deraf sees: