Sm Tryk'Verkcrne. 87Z
det efter op til D, og trykkes, i del den falder igien, med Magt in-
i Roret FIK. Under denne Trykning lukker Ventilen C sig og den
i F aabnes; da derimod F igien lukkes og C aabner sig, naar L
paa nye stiger fra B til D, og Pumpen suer Vandet.
Spanden gaaer i denne Maffine gcmeenlig ikke tængere ned
end ril B, af Aarsag; at om den faldt ned til Ventilen C, blev
den trykt af den hele Heide Vand udi KI ind imod Reret, fov-
uden at den blev trykt af hele Amrospherens Tyngde ovenfra, hvil-
ket i dens Bevægelse vilde foraarsage en anseelig Modstand i Be-
gyndelsen af Stigningen, hver gang den ssulde loftes. Den i
§. 249. forklarte Vanffelighed finder her derfor Sled, saa man
maa give Sue^Reret den Længde, som dette Tilfælde udfordrer,
ci alene i Henseende til den udi B C, men tillige udi B F indflut-
tede Luft.
2)9.
Io hoiere Vandet stiger udi Roret IK, desto stvrre er deri Hvad absolut
Kraft ved dem
Kraft, som behevcS til at lofte Vandet udi samme. Er det steget
lil den Heide KN, da maa den Kraft, som ffal holde Vandet i
K, være saa ftor som Vegten af Vandet i et Cylindriff Kar,
hvis Heide er KN, og hvis Grundflade er Grundfladen bs af
Spanden L» §. 2 4. Hydrostatik. Skal derimod Vandet flyde
ud i K n-ed en given Hastighed N> maa Heiden af føromtalte
Cylindriffe Kar formeres om den til denne Hastighed svarende Hvide,
§♦ 155. 156. hvorved endnu videre kan agtes, hvad vi have for-
klarr §. 15 g. Er derfor Kraften ftor nok, kan man ved Tryk-
Verkerne fore Vandet til de alleranfteligfte Holder.
Tt tt r §» 26O.