Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

88o Nittende Forelæsning. vægelse besverlig. Er den liden, kan ikke uden lidet Vand hvert Pumpe-Slag lesreS. §. 265. Beskaffenheden En anden Maade, at hæve Rivningen paa udi Pumperne, sse forekommer i det Haeqvinffe Pumpe-Verk, hvis forste Idee ber Berk- staser i felgende: CD cr Tab. XIV. Fig. 3. en Cylinder med to Ventiler udi A og 6. B D er Sue-Rsret, O Reret, hvori Vandet stiger. Den Deel af Roret AB cr forenet med ct andet Rsc FG, hvilket igien lsber ind med Enden G i ct Rsr 1H, udi hvilket den massive Cylinder LK, font ikke flutter note paa Siderne med 1H, bevæges op og ned. I Cylindren IH er en Deel Qvæqselv, hvilket, naar LK er stedt ganffe ned i IH, stiger udi FG, for Ex. til den Lirlie c b. Loftes derpaa L K ganffe, falder Qvægfslvet nd af FG ned i 1H. Luften fonyndes derved i BA cß FG, faa Vander maa i Sue Reret HD stige, og endelig flyde op efter flere Slag til BA. Thi naar LK igien falder, stiger Qvægfolvet saavel i FG som i Reret IH, imellem detS Elder nemlig og Siderne af L K. Derved trykkes ferst Luften og siden Vandet ud igienncm Ventilen A. Dette sidste stiger saaledes ved hvert Slag idelig helere og helere i Rsrct CA, og ligeledes Qvægfslvet, naar Ventilen A aabnes i Roret H I. Thi imod hver 1 4 Tomme Vandel stiger hsiere i AC, maa Qvcrgr- solvet i HI siige en, fordi begges specifike Tyngder ere at regne omtrent som 1 : r 4« Saaledes kan ingen Rivning have Sted, fordi LK bevæ- ges bestandig i QvKgsolver; og man seer ydermere, at ved denne