919 To og rivende Forelæsning.
§♦ 290,
De simplesie af disse ArbcLder ere gemcenlig de, som forcta-
FsodlsbetS For» Zes ved Floderne. Angaaende dem, da om de end vare regulaire,
derneS^Ove^ fom forben have betragtet i den fernte Forelæsning, men
wsmmche be- Bunden og Aabredderne af faa los Beffaffenhed, at de ei kunde
staae Vandets Virkning imod, maatte de dog, og Vunden især,
af denne Aarsag alene blive irregnlaire. Thi Vandets Hastighed
og Tyngde giver det en Diagonal-Direction, hvormed det virker
paa Bunden, oploser den, og ferer dens Dele fort med sig. Da
Hastigheden i Midten er störst, §. 77. udhules Bnnden der især,
Floden maatte derfor i Midten blive alt dybere og dybere, indtil at
Grunden endelig ei lod sig mere oploft.
Er Direclionen eller Stremmeu af Vandet i denne Hypothese
Aabredderne parallel, kunde de ei lide af det forbiffyderide Vand
Uden ved detS Side-Trykning og Friction. Dog kunde disse Aar-
sager Tid efter anden tære Aabreddene, sædvanlig nicest udi Grun-
den, men og oven til, fordi Vindene idelig give Vandet en an-
stedende Bevægelse lige imod dem. Vandet forer de saaledes oplsste
Dele med sig, dets Hastighed bliver idelig mindre, jo længere det
siyder, §. 79. ftlg. Disse Dele falde derfor, fylde Bunden og giere
den hoiere, hvilket især ffeer, om Floderne ere paa et Sted bredere
end paa et andet, forti i de bredere er Vandets Hastighed mindre.'
Da det Vand, fom idelig flyder til fra Kilderne, Regn-og Snee-
Vandet især, føret* en Mængde Grums med sig, saa forheies der-
ved Bunden overmande, paa de Slæder især, hvor Vandet bevæ-
ges langsommere. Ere fmaa deslige Banker fersk blevne til, forme-
res de gemeenlig siden idelig derved, at nye Dele legge sig immer
an.