øm Flodernes lirkesige Beskaffenheder. 9ri
mi ir irt <■■ ■iMirif ■■>—■■ n ■»nu ■ 11 iimumih »ihwi i n i aaaviaxMHaaat
an. Saaledes er det fast nmueligt, om end disse Aarsager alene
virkede, at nogen Flod kunde blive i Tidens Længde regulair.
Ere desuden Bunden og Aabredderne paa nogle Steder af ulige le-
fere Beskaffenhed end paa andre, da maa Floden, om Bunden paa
nogle Steder er af fast Materie over hele Længden, wert over faae
haarde og heie Grunde, i andre Tilfælde derimod maa den grave
sig flangeviis ud i Bugter hen efter Bunden, og udhule paa nogke
Steder Aabrcderne stærkere end paa andre, som Tab. XVII. Fig. 8.
i A* Ligger da neden for de udhulede Aabredder Lande, som ere la-
vere end Vandet i Floden, oversvommes de, og Landet bliver
Moradsig. Er baade Aabredden og Bunden af losere Veffaffen-
hed ved A end andre Steder, opvylcs begge. Vandet styrter ide-
lig ind imod A, og gier Aabningen stsrre.
§. 291.
Vandet i Floderne maa derfor fast altid bevæge sig i Bug- Det samme ud-
ler, saavel hen efter Bunden, som ved Siderne. Dette foraar; v^cre*
sager, at til de Tider, da ved Regnvandet og Sneesmelrningen
Floderne voxer, dets Bevægelse over de idelige Anstod i Bugterne
idelig formindffes, fslgelig at de maa voxe i Heiden, og ved at
voxe, oversvomme. Er Bunden enten af de cmfsrte eller af andre
Aarsager desuden hoiere paa et end paa et andet Sted, finder
Vandet desto vanffeligere Fremlob, voxer destomeer i Hsiden, og
oversvemmcr med desto storre Kræfter.
De samme Ujevnheder foraarsage desuden meget let anseeli-
ge Forandringer i Aabredderne. Er Tab. XVII. Fig. 8. 60 en
saadan Ujevnhed, og Vanders Direction ab; da restecreres Van-
. der