912 To og troende Foreloesmng.
det i b efter bc. og gier en Udhulning i Aabredderne udi cN
Antager man, at Vinklen, hvorunder Vandet falder ind, er net
op saa stor, som den, under hvilken der springer tilbage, er det t
enkelte Tilfælde ikke vanskeligt deraf ar bestemme, hvad Lob del re-
flecterte Vand tager. Imidlertid gier man vel i at agte, at
om Reflexions-Linien er do. Vanders do. da bliver den af begge
sammensatte Direction dp. §. 6o. Mek. Forel, hvilken er egentlig
den, som Vandet folger.
Ere Aabredderne ftrst ujevne, da foraarsage de, især i smalle
Floder lettelig, at de ovenliggende endnu meer udhules; saaledeS
som i Kg. 8» Vandet flyder efter og styrter ned imod r.
flaaer sig tilbage og udhuler i s efter Directions - Linien rs\ lige-
ledes kan det, ved at flaaes tilbage fra s. udhule udi /. Van-
dets Bevægelse ned imod Bunden bliver ved denne Reflexion igien
adskillig, saa den paa ny forandres paa utallige Maader.
$. 292.
Og endnu i an- Flyde mindre Floder ind i sterre, eller de store i Havet,
fere tilfælde.
da stemmes Vandet derved i begge, flyder tilbage, og ffyller imod
Aabredderne, som derved lide. I dette Tilfælde formindskes og
Vandets Hastighed. Det flyder langsommere, fordi det sinder
Modstand; de Ureenligheder, Vandet ferer med sig, falde, forhore
Bunden, gisre sandbanker og Aier. Planer, hvorover Floden
flyder, bliver selv derved mindre inklinerr; Hasligheden formindskes
derved paa nye; Aabredderne tæres og oversvemmeö; Sand Ban-
k§r og lave Grunde sætte sig an i Mængde.
§. 29Z.