__ 0m Strom Brgninger. 913
§- 293.
Det blev all for vidtlostigt °g fast umueligt at ville f°tt«ll«H»adm-niAI.
alle de enkelte Aarsager, hvorfor Floderne forderve deres Leie ogs„paa, forat
Aabreddcr; saa og hvorfor de overskylle og beffadige de omkring-bu'M Floder n
liggende Lande, ffiont de ved deres Overffyllelse i mange Lande og
overmaade gavne, som Nilen, Ganges og andre. Vi betragte
her alene de Tilfælde, da Aabreddernes Fordcervelse og Vandets
^verssyllelfer kunde giere Skade, for at undersoge, hvorledes de
kunde forekommes. Man seer af det allerede sagte Hoved-Aarsa-
Qen til Bundens Fordærvelse i Floden, fordi Vandel nemlig enten
styder i Bugter, eller maa cirkulere omkring Steenklipper og Sand-
banker, eller finder stsrre Aabninger at flyde igiennem paa et ^red
i Floden end paa er andet; saa at det slkkerste Middel til at gisre
en Flod i denne Henseende saa regulair som muelig, bestaaer i at
indffrcenke paa adskillige Steder dens Bredde, bringe dens Vande
lU ar flyde i ret Linie, saa meget som mueligt, rydde Sandban-
kene og andre Hindringer af Veien. I de fleste Tilfælde over-
gaaer dette vel MenneffetS Kræfter, især ved store Vande. I
wange derimod kan man giere en meget stor og nyttig Brug af
disse Regler.
§. 294*
Man seer ligeledes af det ovensagte, at Hoved-Aarsagerne
til Aabreddenes Fordærvelse ere felgende: i) At de ere af en
les Grund, som let tæres af Vandet. 2) At Vandet reflectercS
he»t imod dem, enten fordi Planer, Floden flyder paa, henger af
Naturen over imod Aabredderne, saa Vandet idelig styrter wb