9i4 To og tivende ForelasnLng.
mod dem; eller fordi Strommen af Vandet, af hvad Aarsag det
end og ss'eer, H^ver (in Direction lige imod dem, eller og forbi
den stoder an paa andre haarde Grunde eller Aabredder, og fra
dem igien rcflccteres imod de af Naturen mindre safte. Det beste
Middel til at forekomme alle de deraf flydende Uheld er, at give
Strommen af Vandet, saa tidt jVee kan, saa uformerkt som mue-
ligt en anden Direction end den naturlige, en Direction som gaaee
til en anden Srde end de Aabredders, hvilke man vil redde.
Dog maa man deri vel see paa, ot man ikke ved de anlagte QJcv*
ker hindrer Vanders Hoved-Direction midt i Flodlsbet, man kunde
ellers ffade lige faa meget eller meer paa et andet Sted, end man
gavner der, hvor man forbedrer.
§. 295.
Stl-om^-Diger Almindelighed er det derfor ved smaa Demninger at man
bsr legges, se.a kan hielpe saavel Floderne som Aabredderne til rette. Saaledes,
udfsrer, hvad Etrsmmell af bandet gaaer efter B C? men ffyrter derpaa ind
Bugten AC, da for at forekomme, at Aabredden i AC d
re SkKe paa et videre forderves, men at tvertimod Vandet ftlv bringer den til
den er, som mm, ^elte, behoves intet andet end at anlægge et Stykke ud i Floden
fcct“Ivor manut)t <n Ende af Dige Do saaledes, at Indfalds- og Re-
og^atVandetcifl^ons-Vinklerne i N, for Ex. blive faa smaa som mulige; thi
desto lettere derved skeer i) ar Vandet, efter at vare reflectert, ikke viaer
• overskyller. A c ~ °
meget af tia I1» naturlige Direction midt i Floden. Fslgelig at
det ikke ved nogen synderlig Gevalt falder af imod Aabredderne i F,
hvilke ellers rrraatte derved beffadiges. 2) Da Vandet inden ftr
Do henimod Bugten udi A bliver siilstaaende, faa ffyller Strem-
men