Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om Strem Bygninger. 919 hvilke de kunde anvendes, ere utallige, saa kommer det alrid an paa de byggendes Skarpjmdighed, at giere af dem den beste Brug, fom Omstændighederne tillade. Vi ville kortelig vise af hvad Materie bisse Diger (eller undertiden saa kaldede Tunger) ere, og hvorledes be giorcs. Den allersimpleste Maade, hvorpaa man kan indhegne en Bugt AC Tab. XVII. Fig. 8. udi hvilken Vandet ikke med styrter ind, er unegtelig ved at plante ved lave Vande Pile- °9 Elle-Træer langs hen efter udi Y r Z.C A, dog ei saa langt ud i Floden, ar dens Direction i Midten derved lider, ©tremmen bliver ved dem brudt. Vandet staaer i Bugten stillere end fsr. Grunden fylder sig derfor Tid efter anden, og Bugten bliver omsider hen udi Tiden en Eng. §. 298. (Sirater Vandet derimod med Magt ind i cn siiadan Bug«, * ° ger og veo ar luaa ordentlige Strsm - Diger anlegges , som i Tab. XX. stiære Zlrme af q.. Floden af kan 6lg. 10. De fleste Tider kunde de gieres af Flette-Verk eller samme i ^'erder, uden stor Bekostning. Et saadaut Flette-Verk sees Tab.^'^^ XX* Fjg 2. Det bestaaer af to eller tre Radder smaa Pæle, wm ere flagne ind i Grunden, omkring hvilke Pilegrene og Vid- der flettes. Den ferste Fletning stsdes derpaa med Magt ned i Bugten, og siden saa fast som muelig en Fletning over den anden. Man fylder imellem disse Gierder med Faskiner Fig. 4, hvilke be- lKsses med Gruuö og Steen; et Lav Faskiner og et Lav Steen idelig af med hverandre fra neden af op ester. Disse Faskis ner eller Riiö-Bundrer flettes af Grene fra tre til fem Aars Skud, ester-