Om
Aars Anfald. Meer behoves til deres Beffyttclse ikke, om de
lebe nogenlunde parallele med Strsmmen. Alle andre Aabredder
derimod kunde beffyttes ved de foromtalte Diger, nnar de fornuftig
onfcßßeS som inklinerte og asksbende Planer sorau sov Aabredderne;
dog er det uden Tvivl altid fordeelagtigt, naar here Aabredder ere
ftetle og af les Grund, da at stikke dem af og gisre dem ffraae,
for siden at forsyne dem med Riis og Buffverk langs hen efter den
Skakke Side. Mod Isen tiene ellers i akle Tilfælde de saa kaldte
Äsbrekkere, font cre inklmecte Planer, paa hvilke Isen steder
mi, knuses og flaaes tilbage, man seer af dem Tab. XX. Fig.
ii og i2* De simpleste ere de, som gisreS af ffraae Pæle ftyt-
tede med et Anlæg Fig. ir. De stoerkere gisres af starke Mel-
ker fom i Fig, i 2.
Bb bb bb 2 §. ZOO.
Vandet tabe Grund-Vcrket, som man idelig bor gaae fort paa.
Man belæsser derfor ikke uden lidt efter lidt FaffimVcrket over Grund-
Verker med Sand sg Steen, at det langsom kan boie sig ned i Van-
det og synke. Alt som det synker, fortsætter man Grund Vcrket,
med Lav over Lav af Faffiner, ligeledes indrettede, som de sidst om-
talte. Endelig belæsser man det hele Vcrk saa stærk, faa det synker
ganske, men dog tilsidst staaer saa hsit, og om nsdig gisres, home
end Vandet. Naar det, uagtet al Belæsning, ikke vil synke nicer,
vccd man, at det haver naaet Bunden. Endelig belæstes det i den
faste Grund udi M Fig. 10. paa samme Maade, som det vi for have talt
om udi DG. Paa Strem - Siden legger man de ydere Faffrncr
længere ud end de overe, saa nt det hele Verk derved faaer en Skak-
ning, der hielper til at imodstaae Anstødet af Stroinmen. Düse
Anlag udfordre Alængde Grene og Riis. Man gier derfor vel i
altid at underholde en stor Mængte Pul og Ell i Vert ved Flodune,