To og ttvende Forelæsning.
924
§. ZOO.
æltede Verker ere de mindste fom anlegges, de saa kaldte
Strom-Kurve, hvilke gisres af temmelig stærke Stokke, fom
fhffeø niøb den tykke Ende jkraae ned i Iorden imens de for#
arbejdes. De smalle og boielige Ender vendes op ad. Lille disse
Stokke stems med Flette-Verk i hverandre, saa de faae en KonijV
Figur, siden fyldes de med Torne, de fees Tab. XX. Fjq. 9.
De legges paa Siden ned i eLlrommen, t hvis Grund den spidse
Ende maa vel graves ind, og Kurven fæstes med igiennemslagne
Pæle; men de ere ikke meget tjenlige til at flaae Vandet tilbage,
saa man derfor sielden befinder sig vel ved dem udi Brugen. De
bruges især i de Huller, som allerede ere blevne udhulede i Aabred-
derne. I svrigt kan angaaende samtlig disse Verker agtes, at naar
de ftrst nogen Ttd kunde holde ud imod Vandet, blive de siden ge-
meenlig
for ikke at fattes, og det saa meget meer, som man behover deslige
flettede Gierder ei alene for igien at udbedre paa forsagte Mander
de af Floden allerede fordærvede Stæder, men endog for nt befæste
og beskytte de endnu »angrebne. Thi saa ridt som Strømmen styl-
ter stærk ind paa deslige Aaöredder, kan man paa den i §. 295.
faßte Maade anlegge Digerne saaledes, at Strømmen vendes fra
Aabredderne, uden at Digerne af den meget lide, fordi paa dem
tremmen bor stode an under meget spidse Vinkler- Da de et
fol« meget, skeer ingen betydelig Skade, om end Strommen i stærk
Jsgang og hastig Tsebrud, eller naar Vandet i Floden voxer hsit,
river dem bort. De staaer altid en Tid lang imod, og sættes paa nye
uieb liden Bekostning. Enhver seer let, hvorledes de ved flere
Radder Pæle kunde giores efter Fornedenbed «!t stærkere og stærkere,
saa de ere ulige nyttigere end kostbare Verker af Træ oq 9)iuurz
hvilke man ikke, uden i den yderste Nsd, 6»r tage fin Tilflugt til.